onsdag den 11. april 2012

Processen

Nu snakkede jeg jeg om at man ikke kunne vise billeder af det man skriver fordi det er kedeligt at kigge på billeder af tekst (i modsætningen til at læse det?) men jeg har nu tænkt mig at forsøge alligevel.

Jeg kan ikke påstå at jeg har skrevet tegneserier i lang tid. 10 år det vel blevet til eller sådan cirka. Og jeg tror først nu jeg har fundet en måde at skrive dem på som jeg kan holde ud. Og det hænger i den grad sammen med at jeg har skrevet hele mit liv (den første tekst jeg har er fra 1. klasse og handler om en tyv der har en bil der kan køre med lysets hastighed). Men først lidt om alle de andre forsøg.

Den første tegneserie jeg skrev tegnede jeg faktisk. Jeg havde læst at en af mine yndlings forfattere Keith Giffen tegnede grimme krusedulle skitser som tegneren så skulle oversætte til noget pænt, så det ville jeg også prøve. Det var på ingen måder kønt men der blev produceret en hel tegneserie ud fra det. Men jeg følte lidt at det var dobbeltarbejde, især fordi min tegner, Lars Kram, bedre forstod side opsætningens kunst. Jeg har dog for nyligt brugt metoden til at "skrive" en én-sides tegneserie som skulle bruges som reklame for denne serie.

Grunden til at jeg har folk til at tegne for mig

Så fik jeg ideen at det skulle se så professionelt ud som muligt. Det skulle ligne et "rigtigt" manuskript. Og selvom det er den absolut mest besværligt måde at skrive på, er det den jeg har brugt mest. Den har den åbenlyse fordel at tegneren ved lige præcis hvad du mener og hvilke figurer der er i hvilke billeder. Mit problem var, at der var intet flow. jeg skulle konstant stoppe op og skrive navnet på den der sagde en replik, holde øje med hvor mange billeder jeg troede der kunne være på en side og i meget høj grad forklarer hvad der var på hvert enkelt billede. Metoden blev brugt på nogle af de tidligere versioner af den historie jeg gerne vil fortælle

Nøøj hvor professionelt
Men som sagt gik det aaaalt for langsomt. Mit hoved fik ideerne hurtigere end jeg kunne skrive dem ned. Så det skrottede jeg. Nu havde jeg forsøgt at få det til at se vigtigt ud, nu ville jeg gå i den anden retning. Min tanke var, at hvis jeg skrev i hånden ville jeg i højere grad have styr over teksten og det ville flyde lettere fra min hånd. Det aer ikke tilfældet. Jeg har en hæslig håndskrift og hvis jeg skal skrive hurtigt bliver den ikke bedre. Men jeg skrev faktisk en 20-30 sider på der her måde. Nar!

Forfejlet ide no. 136

Og så endelig kom det til mig! jeg skulle selvfølgelig skrive manuskriptet som en novelle. Det ville og vil selvfølgeligt give min tegner/lillebror alle mulige slags hovedpiner men det er jeg ligeglad med lige nu. Jeg kan skrive ideerne ned som de ser ud inden i mit hoved. Jeg klan selv vælge hvor mange detaljer jeg vil inkludere. Og det har jeg selvfølgeligt ikke noget billede af, for jeg vil jo ikke afsløre noget.