onsdag den 28. marts 2012

Lillebror og kompromiser

Det her projekt har været min lille baby i snart 13 år. Jeg har alt for mange notesbøger fyldt med ideer og skitser. Historien og figurerne deri har ændret sig vanvittigt mange gange men det der aldrig har ændret sig er at det har altid været min historie. Selv da Lars Kram tegnede for mig var det stadig mig der havde mest at skulle have sagt.

Og så lukkede jeg min lillebror ind i projektet. Det var hovedsageligt fordi han var blevet sindssygt god til at tegne men bestemt også fordi han havde en forventning om at jeg kunne styre ham. Han var jo trods alt min lillebror. Men sådan skulle det ikke gå. Ovehovedet ikke.

Hvis historien havde ændret sig før han kom med, kom det kun til at gå hurtigere nu. Min lillebror tog alle mine ideer og gik dem igennem. Han er 11 år yngre end mig og har derfor vokset op med en helt anden slags humor og historiefortælling end mig. I starten var jeg meget imod at han prøvede at ændre på nogle af mine ideer. han skulle jo bare tegne dem og så så ellers holde kæft.

Men som tiden gik måtte jeg sande at han havde ret i nogle af sine pointer. jeg siger ikke at jeg pludseligt gav ham ret, han var stadig min lillebror. men der opstod en masse vidunderlige kompromiser. Ideer kunne meget hurtigere arbejdes igennem. Og pludseligt havde jeg en historie jeg var tilfreds med og jeg kunne begynde at skrive et manuskript.

At det så tager mig alt for længe at skrive er så noget helt andet...

Som et eksempel på vores kropromiser kan jeg vise dette billede af Kaptajn Dannebrog. Det trænede øje vil hurtigt se at det ligner den blyantskitse min lillebror havde tegnet for et par indlæg siden. Men jeg var ikke helt tilfreds, så jeg tegnede (med delvis held) ovenpå hans oprindelige skitse.
Jeg ville også gerne at alle superheltenes dragter var meget danske og da foreslog jeg lillebroren at der skulle være det danske flag på alle dragterne. Jeg var derimod sikker på at det ville komme til at ligne fodbolddragter, men jeg gave det en chance og voila! Et styks Mathias og Søren kompromis:

Der mangler næsten kun en klaphat

Så hvis jeg kan sparke min mindreårige broder i gang, skulle der forhåbentligt snart dukke nogle skitser op af nogle af de andre figurer i en dragt der ligner.