onsdag den 28. marts 2012

Lillebror og kompromiser

Det her projekt har været min lille baby i snart 13 år. Jeg har alt for mange notesbøger fyldt med ideer og skitser. Historien og figurerne deri har ændret sig vanvittigt mange gange men det der aldrig har ændret sig er at det har altid været min historie. Selv da Lars Kram tegnede for mig var det stadig mig der havde mest at skulle have sagt.

Og så lukkede jeg min lillebror ind i projektet. Det var hovedsageligt fordi han var blevet sindssygt god til at tegne men bestemt også fordi han havde en forventning om at jeg kunne styre ham. Han var jo trods alt min lillebror. Men sådan skulle det ikke gå. Ovehovedet ikke.

Hvis historien havde ændret sig før han kom med, kom det kun til at gå hurtigere nu. Min lillebror tog alle mine ideer og gik dem igennem. Han er 11 år yngre end mig og har derfor vokset op med en helt anden slags humor og historiefortælling end mig. I starten var jeg meget imod at han prøvede at ændre på nogle af mine ideer. han skulle jo bare tegne dem og så så ellers holde kæft.

Men som tiden gik måtte jeg sande at han havde ret i nogle af sine pointer. jeg siger ikke at jeg pludseligt gav ham ret, han var stadig min lillebror. men der opstod en masse vidunderlige kompromiser. Ideer kunne meget hurtigere arbejdes igennem. Og pludseligt havde jeg en historie jeg var tilfreds med og jeg kunne begynde at skrive et manuskript.

At det så tager mig alt for længe at skrive er så noget helt andet...

Som et eksempel på vores kropromiser kan jeg vise dette billede af Kaptajn Dannebrog. Det trænede øje vil hurtigt se at det ligner den blyantskitse min lillebror havde tegnet for et par indlæg siden. Men jeg var ikke helt tilfreds, så jeg tegnede (med delvis held) ovenpå hans oprindelige skitse.
Jeg ville også gerne at alle superheltenes dragter var meget danske og da foreslog jeg lillebroren at der skulle være det danske flag på alle dragterne. Jeg var derimod sikker på at det ville komme til at ligne fodbolddragter, men jeg gave det en chance og voila! Et styks Mathias og Søren kompromis:

Der mangler næsten kun en klaphat

Så hvis jeg kan sparke min mindreårige broder i gang, skulle der forhåbentligt snart dukke nogle skitser op af nogle af de andre figurer i en dragt der ligner.

søndag den 18. marts 2012

Imens vi venter - del 1.5

Ja, det er lidt snyd, men jeg fik lyst til at udvide det forrige indlæg lidt. Først må jeg indrømme at det ikke var den femte version af logo'et. jeg har prøvet forskellige skrifttyper, men i virkeligheden er der kun 3(2½) versioner.

Men først lidt om processen. Jeg er selv en kæmpe fan af ekstramateriale og det kan man vel betragte det her som. Så for dem der ikke synes det er sjovt, kan man jo bare springe direkte ned til billederne.

Jeg har ikke kunne finde mine helt oprindelige skitser til logo'ets første version, men jeg har fundet nogle af de herlige tuschstreger jeg en gang imellem lader svinge over papiret.

I starten var jeg fokuseret på at der så mange elementer fra det overnaturlige med i logo'et som muligt, hvilket kan se meget tydeligt i de her skitser. Okay måske ikke  tydeligt. Men det var i hvert fald det jeg ville. På den første kan man også se forstadierne til nogle andre logo'er som I sikkert kommer til at se - på et tidspunkt

Kuglepennen er mig - den flotte grønne farve er min datter

Endnu tydeligere her. Man kan da ikke sige andet end at jeg virkelig forsøger.


Jeg skulle have været læge med den håndskift


De skitser producerede jeg de her logo'er ud fra:


Find fem forskelle

De her logo'er er tegnet for en tre-fire år siden og jeg har faktisk været ret tilfreds med det i lige så lang tid. Men ligeså stille blev jeg irriteret over hvor rodet det var. Jeg vidste at at det skulle dække over alle overnaturlige fænomener (inkl. superhelte) men det måtte kunne gøres mere enkelt. Så jeg gik igang med at lave noget faktisk research (som jeg burde have gjort fra starten af) og fremstillede den her samling af forskellige ministeriers logo'er.

Spændende, spændende

Det man hurtigst lærer ud fra de her logo'er er, at de alle sammen er forholdsvis kedelige og ikke nødvendigvis siger noget om ministeriet. Så jeg startede (næsten) helt forfra og fremtryllede denne skitse:

KA-POW
Lynet repræsentere formig det farlige og  det fascinerende. Det er nærmest overnaturligt. Noget der kommer fra et mystisk sted.Så efter et par forsøg med skifttyper blev det til det logo i så I forrige indlæg. 

Det var så lidt unødvendigt ekstramateriale. Mest for at bevise at der faktisk er gang i den her blog, selvom det bedst bevises ved faktisk at holde gang i den.

Og jeg bliver ikke sur hvis I efterlader en kommentar.


tirsdag den 13. marts 2012

Imens vi venter - del 1

Jeg vil gerne skrive manuskriptet til tegneserien færdig men jeg kommer desværre meget hurtigt til at kede mig. Jeg ved godt det lyder helt absurd at jeg skulle kede mig over mit eget lille hjertebarn men sådan er jeg altså skruet sammen. Men så imens jeg venter på at jeg gider skrive videre designer jeg ting og sager til den verden serien foregår i. Så når der står "imens vi venter" er det indlæg med alt muligt og umuligt jeg har tænkt med i den store ide.

Så...

I de fleste versioner af historien har det været en hold serie. I "Almost Heroes... Mostly Shitty" var holdet skabt af EU og kunne ikke lide hinanden eller dem de arbejdede for. Det var sjovt da jeg skrev det men med tiden blev jeg træt af, at det skulle være så negativt. Så da jeg flyttede hele serien til København tænkte jeg hvordan en superhelte situation ville blive håndteret i Danmark. Nu har vi jo fået en minister for udkantsdanmark, så selvfølgeligt ville der også være et ministerium for superhelte og andre mærværdigheder. Tanken om statsansatte superhelte kunne jeg rigtig godt lide. En mere positiv vinkel.

Så her præsenterer jeg logo'et for Ministeriet for Overnaturlige Anliggender:


Det her er den femte version af logo'et. Så der er en sandsynlighed for at det kommer til at se helt anderledes ud når det kommer i tegneserien men lige nu er jeg ret tilfreds (og min lillebror har kun været meget lidt involveret).



lørdag den 10. marts 2012

Der er stadig liv i projektet

For nyligt havde jeg besøg af min lillebror og så lykkedes det os at lave lidt mere arbejde på Velkommen til København. Det er altid mest at finde på nye figurer og ikke så meget at finde på historie. Det er også sjovere men giver mig sikkert problemer på et senere tidspunkt.

Tidligt i idefasen  fandt jeg på at vores univers skulle have en Kaptajn Amerika klon som først hed Kaptajn Danmark (wow hvor originalt) men nu hedder Kaptajn Dannebrog. Ligesom Kaptajn Amerika skulle der være en 2. verdenskrigs version af ham og en nutidig. Hvordan de versioner hænger sammen må du læse når tegneserien engang kommer.

2. verdenskrigs versionen tegnede min lillebror for lang tid siden men nu fik blev vi endelig enige om hvordan den opdaterede version skulle se ud. Når jeg en dag får mere tid skal jeg nok forsøge at ligge nogle af de andre versioner ud på bloggen.

Kaptajn Dannebrog anno 1940


Tag den nazister!

Og anno 2012

Tag den hipsters!