Kig op

Nu viste jeg jer nogle forslag til et nyt logo til Sovs & Kartofler sidste gang. Og så skete der ikke rigtig mere end det. Jeg kiggede meget lang tid på logo jeg havde lavet i Illustrator for det var trods alt det pæneste i mine øjne men jeg var stadig ikke tilfreds.

Så jeg gik i gang i illustrator med at forbedre. Hvilket endte med at jeg fjernede en hel del. Min oprindelige ide med at bruge en blyant og en kuglepen som kniv og gaffel kom mere og mere i vejen. Så det viste sig at der er noget i det der "kill your darlings" for jeg endte med at fjerne dem helt. Men de havde stadig været springbrættet til det endelige resultat

Her er følger lige en forstørret udgave af selve logoet:

Uuuumm

Det er stadig ikke perfekt men det er meget tættere på det billede jeg havde inde i hovedet. Ærgerligt at der ikke er nogen der læser den her blog for jeg kunne godt tænke mig at vide hvad I synes.

Men kig ind og kig op. Det ser squ da meget godt ud, ikk'?

Tid til forandring

Ja , nu har jeg vist holdt sommerferie lang tid nok. Nu bliver jeg nødt til at skrive et eller andet her ellers tror "alle" mine trofaste læsere bare at jeg har opgivet det hele. For det jeg bestemt ikke.

Personligt havde jeg nok håbet at der var sket lidt mere. Som jeg har sagt tidligere så blev jeg endelig færdig med manuskriptet til det første nummer og troede jeg ligesom at der bare skulle igang med at tegnes. Men sådan skulle det ikke gå.

For så blandede min lillebror sig igen. Og siden det er ham der skal tegne det, lod jeg ham komme til orde. Og det han havde at sige var ikke rart men desværre rigtigt. Så nu skal jeg starte (næsten) helt forfra med manuskriptet.

Men det kan jeg slet ikke overskue før jeg har foretaget et par overspringshandlinger.

Logoet til den her blog fremtryllede jeg på et par minutter da jeg skulle igang og jeg er bestemt ikke tilfreds med det. Så nu ville jeg have noget nyt. Og for første gang besluttede jeg mig for at prøve at bruge Photoshop istedet for at løbe hjem til Illustrator (som TOTALT er mit yndlingsprogram).

Men fordi jeg er mig og jeg aldrig kan beslutte mig, gjorde jeg 2 logoer. Et i Photoshop og et Illustrator. Mere eller minder det samme logo.

Så nu håber jeg der er nogen derude som har noget klogt at sige om de to versioner.

Først Photoshop udgaven. Og det skal lige siges at det kunne for den sags skyld godt have blevet lavet i Paint men Photoshop lyder bare flottere.

Ja, det er en voksen mand der har kreeret det

Og så den meget mere stilrene udgave

Uuuh. Matematisk grafik

Begge versioner har sjovt nok taget cirka lige lang tid at fabrikere. Og jeg kan faktisk godt lide dem begge to.

Men hvad siger I?

Trylleri del 2

Efter det lykkedes så godt med Force/Batman i sidste indlæg fik jeg lyst til at lave nogle flere. Så igen måtte jeg ty til Googles evner til at stjæle billeder. Og det skulle stadig være simpelt og det måtte ikke være stjålet fra en der måske kunne blive ked af det.

Denne her gang skulle jeg bruge Spider-man og en blond pige i uniform. Begge dele viste sig at være problematiske på hver deres måde.

Først den blonde pige. Som udgangspunkt var problemet at jeg ikke komme i tanke om nogle blonde superheltinder i heldragter. Min superheltinde er baseret på (læs: stjålet fra) Jenny Sparks. Men dem der ved lidt om tegneserier ved at hun ALDRIG har uniform på (som hun selv siger det: Hun har ikke brysterne til det).

Og det er en lille smule farligt at søge på billeder af superheltinder. Man skal ikke scrolle ret langt ned i billedresultaterne før billederne bliver halv- og helpornografiske.

Men så kom det til mig. Sue Storm! Den usynlige pige fra de fantastiske fire. Så skulle jeg bare finde en simpel udgave af hende. Der fik jeg hjælp af min gode ven Bruce Timm. Han arbejder normalt for DC men havde tegnet noget for konkurenten.

jaja: copyright Marvel

Og så var det næsten pinligt nemt at forvandle hende til mig første dame: Miss Diamond

En usleben diamant

Så til mit Spider-man tyveri. Jeg vidste at jeg ville have et billede fra serien Spectacular Spider-man (det bedste animation Marvel nogen sinde har lavet). Og jeg håbede at det ville gå lige så let som med Batman. Selvom jeg viste jeg en flot farvelagt tegning af Batman sidste gang var det ikke helt sandheden. Jeg havde nemlig fundet en stregudgave af det samme billede, hvilket gjorde mit arbejde meget lettere. Men sådan var det ikke med Spider-man.. Ham fandt jeg kun i en meget farvestrålende udgave

Og jeg husker selvfølgeligt: Copyright Marvel

Så det tog MEGET mere arbejde at fjerne alt det der Spider-man noget så jeg kunne tegne min superhelt PoweRon ovenpå. Men efter mange timers hårdt arbejde kom det til at se sådan her ud

Der er en yndig superhelt...

Og historiens morale: Det kan godt betale sig at købe det dyre instant kaffe - det smager bare bedre!

Trylleri

Nu har de sidste par gang snakket om mine manglende evner til at tegne og det skal det sørme også handle om den her gang. Men den her gang skal det mere handle om hvad jeg så kan gøre.

Jeg er ikke dårlig til at tegne, jeg er bare ikke god nok. Jeg kan tegne de fleste ting så folk kan se hvad det er og det er også godt nok det meste af vejen. Men ikke det sidste stykke. For jeg skriver tegneserier. Om superhelte. Seje superhelte. Så hjælper det ikke noget at alle mine tegninger ligner påklædningsdukker med superhelte dragter på. De er simpelthen ikke seje nok.

Så man jo stjæle. Og til mit held har google gjort det ekstremt nemt at stjæle andres tegninger og gøre dem til min egne. I det her tilfælde kunne jeg godt tænke mig at fremstille et sejt billede af Force (som jeg tegnede hovedet af et par indlæg siden). Force er baseret på Batman så det var meget naturligt at finde en tegning af Batman, nærmere bestemt fra serien The Batman. Jeg kan godt lide stilen og det er nemt at tegne ovenpå.

Selvfølgeligt copyright DC entertainment

Og så røg det lige en tur gennem Photoshop, så jeg kunne fjerne alt det jeg ikke lige skulle bruge og tegne et par ting der så manglede. Printe det ud og så farvelægge det med mine NYE tusser. Og voila!

I jeres fjæs

Sådan skal han se ud. Nu ser han så sej ud som han er inde i mit hoved. Og tegningen beviser også at uniformen stadig holder. Respekt til mig. Tak til Google din dejlige søgemaskine.

Mig og damer

Altså dem jeg tegner.

Dem har jeg det ikke så god med. Nærmest dårligt. Jeg kan ikke finde ud af  at tegne dem. De kommer altid til at ligne mænd med små hager og langt hår. Men det forhindre mig ikke i at prøve. For jeg vil gerne lære det. Jeg behøver ikke være sådan rigtig god til det. Bare sådan at jeg ikke selv griner af mine tegninger.

Igen er min datter min inspiration. Hun sidder altid og tegner prinsesser og der går fandeme ikke lang tid før hun overhaler mig. Jeg ville have det bedre med at min datter syntes jeg var god til at tegne et par år endnu. Men heldigvis har så en søn på 10 måneder som jeg stadig kan imponere.

Så kan jeg vist ikke trække tiden mere ud. Her er hun så. Min kvindelige superhelt: Miss Diamond!

Det er mig hun siger 'fuck' til

Tak Carla!

Det er desværre mindre og mindre jeg sætter mig ned og tegner. Jeg er ikke god til at tegne men jeg kan alligevel godt lide det.

Men i dag spurgte min datter om jeg ikke gerne ville sidde og tegne med hende. Og det ville jeg gerne. Som alle andre fædre synes jeg at min datter er den bedste 4-årige i verden til at tegne og hun gør det bestemt ikke nemt for andre fædre at modbevise.

Hun tegnede 2 tegninger mens vi sad der. En med en prinsesse, en hest og en karet og en med Batman. Godt nok var det mig der havde bedt om en Batman-tegning men hun var ikke i tvivl om hvordan han ser ud. Så hun er en pige men hun er også min pige.

Her tegningerne/beviserne:

Bevismateriale A

Bevismateriale B(atman)

Og nu jeg blev tvunget af min datter (og min dårlige samvittighed) skulle jeg jo finde på noget at tegne. Så jeg tænkte at jeg ville tegne en af de andre figurer fra "Velkommen til København" i den nye uniform jeg havde designet. Det blev Force, min series Batman (for sådan en skal alle serier have). Han hed oprindeligt Pain men det var før jeg opdagede at 2/3 af alle mine superhelte hed noget med "P".

Resultatet er blevet helt okay, hvis jeg selv skal sige det

Nu med frækt lille overskæg

Fuck jer overspringshandlinger

Sådan!

Nu fik jeg endelig skrevet det manuskript færdigt. Helt teknisk kan jeg sige at dokumentet blev oprettet 18. ‎marts ‎2011, ‏‎12:34:47 ifølge Windows. Altså over et år om at skrive 9 sider. For mange vil det nok føles som lidt af et antiklimaks, men for mig føltes det sådan her:

bare med mere tøj og meget færre muskler

Grunden er nok også at jeg ikke har skrevet noget færdigt i i hvert fald 5 år. Så da jeg satte det sidste punktum var det også en meget mærkelig fornemmelse. Faktisk troede jeg til tider at det aldrig ville blive færdigt. Ja, nu skal jeg ikke blive totalt tudefjæs, men jeg har ikke altid den store tiltro til mine evner til at færdiggøre noget som helst.

Så nu er det sendt ud til par stykker og håber på at der kommet noget konstruktiv kritik tilbage, så jeg kan lave de sidste og endelige rettelser.

Og hvad så nu? Jeg ved det ikke. Nu har jeg ligesom gjort mit. Min lillebror er igang med at læse til eksamen (altid den lorte skole kommer i vejen for mine drømme) så ham skal jeg nok ikke regne med at se noget fra foreløbigt.

Så jeg må vel bare i gang med at planlægge det næste kapitel og tegne en masse grimme kruseduller. Så indtil der kommer noget mere konkret bliver den her blog nok bare et hvilested for alle de ting jeg finder på mens jeg venter på tingene begynder at tage fart.

Jeg efterlader jer med denne moderne udtryksform:

Processen

Nu snakkede jeg jeg om at man ikke kunne vise billeder af det man skriver fordi det er kedeligt at kigge på billeder af tekst (i modsætningen til at læse det?) men jeg har nu tænkt mig at forsøge alligevel.

Jeg kan ikke påstå at jeg har skrevet tegneserier i lang tid. 10 år det vel blevet til eller sådan cirka. Og jeg tror først nu jeg har fundet en måde at skrive dem på som jeg kan holde ud. Og det hænger i den grad sammen med at jeg har skrevet hele mit liv (den første tekst jeg har er fra 1. klasse og handler om en tyv der har en bil der kan køre med lysets hastighed). Men først lidt om alle de andre forsøg.

Den første tegneserie jeg skrev tegnede jeg faktisk. Jeg havde læst at en af mine yndlings forfattere Keith Giffen tegnede grimme krusedulle skitser som tegneren så skulle oversætte til noget pænt, så det ville jeg også prøve. Det var på ingen måder kønt men der blev produceret en hel tegneserie ud fra det. Men jeg følte lidt at det var dobbeltarbejde, især fordi min tegner, Lars Kram, bedre forstod side opsætningens kunst. Jeg har dog for nyligt brugt metoden til at "skrive" en én-sides tegneserie som skulle bruges som reklame for denne serie.

Grunden til at jeg har folk til at tegne for mig

Så fik jeg ideen at det skulle se så professionelt ud som muligt. Det skulle ligne et "rigtigt" manuskript. Og selvom det er den absolut mest besværligt måde at skrive på, er det den jeg har brugt mest. Den har den åbenlyse fordel at tegneren ved lige præcis hvad du mener og hvilke figurer der er i hvilke billeder. Mit problem var, at der var intet flow. jeg skulle konstant stoppe op og skrive navnet på den der sagde en replik, holde øje med hvor mange billeder jeg troede der kunne være på en side og i meget høj grad forklarer hvad der var på hvert enkelt billede. Metoden blev brugt på nogle af de tidligere versioner af den historie jeg gerne vil fortælle

Nøøj hvor professionelt

Men som sagt gik det aaaalt for langsomt. Mit hoved fik ideerne hurtigere end jeg kunne skrive dem ned. Så det skrottede jeg. Nu havde jeg forsøgt at få det til at se vigtigt ud, nu ville jeg gå i den anden retning. Min tanke var, at hvis jeg skrev i hånden ville jeg i højere grad have styr over teksten og det ville flyde lettere fra min hånd. Det aer ikke tilfældet. Jeg har en hæslig håndskrift og hvis jeg skal skrive hurtigt bliver den ikke bedre. Men jeg skrev faktisk en 20-30 sider på der her måde. Nar!

Forfejlet ide no. 136

Og så endelig kom det til mig! jeg skulle selvfølgelig skrive manuskriptet som en novelle. Det ville og vil selvfølgeligt give min tegner/lillebror alle mulige slags hovedpiner men det er jeg ligeglad med lige nu. Jeg kan skrive ideerne ned som de ser ud inden i mit hoved. Jeg klan selv vælge hvor mange detaljer jeg vil inkludere. Og det har jeg selvfølgeligt ikke noget billede af, for jeg vil jo ikke afsløre noget.

Billedproblemer?

Nu jeg har valgt at være meget mere aktiv på den her blog er der et problem der er gået op for mig. Hvordan laver man en blog om at skrive når jeg ikke kan vise det jeg skriver.

De bedste blogs er dem med en masse lækre billeder. Og det har jeg da også forsøgt at imødekomme. Endda lagt grimme tegninger ud, men det er jo ikke det jeg kan. Jo, jeg kan tegne til husbehov men der en grund til at jeg altid har haft andre til at tegne de ting jeg har inde i hovedet.

Så hvis min lillebror ikke har produceret noget siden jeg skrev sidst, så er der bare ikke nogen billeder at vise. Og så bliver det sateme en trist blog.

Det ironiske er at jeg faktisk har fået skrevet lidt mere på manuskriptet siden sidst. Ikke så meget som jeg kunne have ønsket men det er ikke så let at finde tiden. Ja, jeg ved godt at jeg kunne bruge tiden jeg bruger på denne blog til at skrive på det bloggen faktisk handler om. Det hænger dog sådan sammen at min lyst til at skrive hænger meget sammen med at der er nogen der er interesserede i det jeg skriver. Jeg er ikke en af den slags kunstnere der gør tingene for sin egen skyld.

Så bloggen eksisterer for at andre ser det jeg producere som giver mig lyst til at producere mere.

Og det kræver heller ikke så meget tankekraft at skrive det her i modsætningen til manuskriptet hvor jeg stiller uforholdsmæssige høje krav til migselv.

Og der er i familie der skal passes.

Så det er en kombination af mange ting. Men der bliver da også skrevet lidt - engang imellem.

Jeg havde jo håbet på at min kære lillebror havde tegnet nogle af de andre figurer i den nye dragt men han synes åbenbert at universitetet er vigtigere - tsk. Så var jeg jo nødt til at gøre det selv:

Den mystiske sorte streg i hans ansigt er en tusch der ikke var ven med mig

Så håber jeg at det næste indlæg handler om at jeg endeligt har skrevet manus færdig. Så skal jeg bare regne ud hvad jeg skal illustrere det med

Lillebror og kompromiser

Det her projekt har været min lille baby i snart 13 år. Jeg har alt for mange notesbøger fyldt med ideer og skitser. Historien og figurerne deri har ændret sig vanvittigt mange gange men det der aldrig har ændret sig er at det har altid været min historie. Selv da Lars Kram tegnede for mig var det stadig mig der havde mest at skulle have sagt.

Og så lukkede jeg min lillebror ind i projektet. Det var hovedsageligt fordi han var blevet sindssygt god til at tegne men bestemt også fordi han havde en forventning om at jeg kunne styre ham. Han var jo trods alt min lillebror. Men sådan skulle det ikke gå. Ovehovedet ikke.

Hvis historien havde ændret sig før han kom med, kom det kun til at gå hurtigere nu. Min lillebror tog alle mine ideer og gik dem igennem. Han er 11 år yngre end mig og har derfor vokset op med en helt anden slags humor og historiefortælling end mig. I starten var jeg meget imod at han prøvede at ændre på nogle af mine ideer. han skulle jo bare tegne dem og så så ellers holde kæft.

Men som tiden gik måtte jeg sande at han havde ret i nogle af sine pointer. jeg siger ikke at jeg pludseligt gav ham ret, han var stadig min lillebror. men der opstod en masse vidunderlige kompromiser. Ideer kunne meget hurtigere arbejdes igennem. Og pludseligt havde jeg en historie jeg var tilfreds med og jeg kunne begynde at skrive et manuskript.

At det så tager mig alt for længe at skrive er så noget helt andet...

Som et eksempel på vores kropromiser kan jeg vise dette billede af Kaptajn Dannebrog. Det trænede øje vil hurtigt se at det ligner den blyantskitse min lillebror havde tegnet for et par indlæg siden. Men jeg var ikke helt tilfreds, så jeg tegnede (med delvis held) ovenpå hans oprindelige skitse.

Jeg ville også gerne at alle superheltenes dragter var meget danske og da foreslog jeg lillebroren at der skulle være det danske flag på alle dragterne. Jeg var derimod sikker på at det ville komme til at ligne fodbolddragter, men jeg gave det en chance og voila! Et styks Mathias og Søren kompromis:

Der mangler næsten kun en klaphat

Så hvis jeg kan sparke min mindreårige broder i gang, skulle der forhåbentligt snart dukke nogle skitser op af nogle af de andre figurer i en dragt der ligner.

Imens vi venter - del 1.5

Ja, det er lidt snyd, men jeg fik lyst til at udvide det forrige indlæg lidt. Først må jeg indrømme at det ikke var den femte version af logo'et. jeg har prøvet forskellige skrifttyper, men i virkeligheden er der kun 3(2½) versioner.

Men først lidt om processen. Jeg er selv en kæmpe fan af ekstramateriale og det kan man vel betragte det her som. Så for dem der ikke synes det er sjovt, kan man jo bare springe direkte ned til billederne.

Jeg har ikke kunne finde mine helt oprindelige skitser til logo'ets første version, men jeg har fundet nogle af de herlige tuschstreger jeg en gang imellem lader svinge over papiret.

I starten var jeg fokuseret på at der så mange elementer fra det overnaturlige med i logo'et som muligt, hvilket kan se meget tydeligt i de her skitser. Okay måske ikke så tydeligt. Men det var i hvert fald det jeg ville. På den første kan man også se forstadierne til nogle andre logo'er som I sikkert kommer til at se - på et tidspunkt

Kuglepennen er mig - den flotte grønne farve er min datter

Endnu tydeligere her. Man kan da ikke sige andet end at jeg virkelig forsøger.

Jeg skulle have været læge med den håndskift

De skitser producerede jeg de her logo'er ud fra:

Find fem forskelle

De her logo'er er tegnet for en tre-fire år siden og jeg har faktisk været ret tilfreds med det i lige så lang tid. Men ligeså stille blev jeg irriteret over hvor rodet det var. Jeg vidste at at det skulle dække over alle overnaturlige fænomener (inkl. superhelte) men det måtte kunne gøres mere enkelt. Så jeg gik igang med at lave noget faktisk research (som jeg burde have gjort fra starten af) og fremstillede den her samling af forskellige ministeriers logo'er.

Spændende, spændende

Det man hurtigst lærer ud fra de her logo'er er, at de alle sammen er forholdsvis kedelige og ikke nødvendigvis siger noget om ministeriet. Så jeg startede (næsten) helt forfra og fremtryllede denne skitse:

KA-POW

Lynet repræsentere formig det farlige og  det fascinerende. Det er nærmest overnaturligt. Noget der kommer fra et mystisk sted.Så efter et par forsøg med skifttyper blev det til det logo i så I forrige indlæg. 

Det var så lidt unødvendigt ekstramateriale. Mest for at bevise at der faktisk er gang i den her blog, selvom det bedst bevises ved faktisk at holde gang i den.

Og jeg bliver ikke sur hvis I efterlader en kommentar.

Imens vi venter - del 1

Jeg vil gerne skrive manuskriptet til tegneserien færdig men jeg kommer desværre meget hurtigt til at kede mig. Jeg ved godt det lyder helt absurd at jeg skulle kede mig over mit eget lille hjertebarn men sådan er jeg altså skruet sammen. Men så imens jeg venter på at jeg gider skrive videre designer jeg ting og sager til den verden serien foregår i. Så når der står "imens vi venter" er det indlæg med alt muligt og umuligt jeg har tænkt med i den store ide.

Så...

I de fleste versioner af historien har det været en hold serie. I "Almost Heroes... Mostly Shitty" var holdet skabt af EU og kunne ikke lide hinanden eller dem de arbejdede for. Det var sjovt da jeg skrev det men med tiden blev jeg træt af, at det skulle være så negativt. Så da jeg flyttede hele serien til København tænkte jeg hvordan en superhelte situation ville blive håndteret i Danmark. Nu har vi jo fået en minister for udkantsdanmark, så selvfølgeligt ville der også være et ministerium for superhelte og andre mærværdigheder. Tanken om statsansatte superhelte kunne jeg rigtig godt lide. En mere positiv vinkel.

Så her præsenterer jeg logo'et for Ministeriet for Overnaturlige Anliggender:

Det her er den femte version af logo'et. Så der er en sandsynlighed for at det kommer til at se helt anderledes ud når det kommer i tegneserien men lige nu er jeg ret tilfreds (og min lillebror har kun været meget lidt involveret).

Der er stadig liv i projektet

For nyligt havde jeg besøg af min lillebror og så lykkedes det os at lave lidt mere arbejde på Velkommen til København. Det er altid mest at finde på nye figurer og ikke så meget at finde på historie. Det er også sjovere men giver mig sikkert problemer på et senere tidspunkt.

Tidligt i idefasen  fandt jeg på at vores univers skulle have en Kaptajn Amerika klon som først hed Kaptajn Danmark (wow hvor originalt) men nu hedder Kaptajn Dannebrog. Ligesom Kaptajn Amerika skulle der være en 2. verdenskrigs version af ham og en nutidig. Hvordan de versioner hænger sammen må du læse når tegneserien engang kommer.

2. verdenskrigs versionen tegnede min lillebror for lang tid siden men nu fik blev vi endelig enige om hvordan den opdaterede version skulle se ud. Når jeg en dag får mere tid skal jeg nok forsøge at ligge nogle af de andre versioner ud på bloggen.

Kaptajn Dannebrog anno 1940

Tag den nazister!

Og anno 2012

Tag den hipsters!