torsdag den 9. juni 2011

The story so far...

Den tegneserier som den her blog handler (i nogen grad) om, har skrevet i en form eller anden i 12 år. Det kan virke overvældende på folk som ikke kender mig. Men jeg er altså ikke verdens mest produktive menneske. Og så er jeg aldrig tilfreds.

Lige nu er det en superheltehistorie der foregår i København (det lyder ikke fedt, når man opsummerer historien så kort) men den har været mange ting før det. Det startede faktisk som en dansk udgave af x-files, helt fuldstændig fri for superhelte. Faktisk var jeg så ambitiøs på det tidspunkt, at det skulle blive til en bog og jeg fik da også skrevet en 30 sider (hvilket stadig er personlig rekord).

Min gode ven Kim tegnede hovedpersonen: William Wordless


Jeg lagde det projekt på hylden, da det gik op for mig at jeg slet ikke havde de sproglige færdigheder til at skrive en hel bog. Jeg var bedre til korte tekster. Så tegneserier var oplagt. Helt fra starten af var jeg klar over, at det aldrig skulle være mig der tegnede den. Jeg kan tegne til husbehov, men det er også det. Jeg designede figurerne (mens jeg kedede mig i skolen) og satsede på at der var en anden der ville tegne det færdige projekt.

På det tidspunkt forgik i historien i Bruxelles og var om et EU superheltehold. Den var på engelsk og alle personerne bandede helt vildt. Min tegneseriertegnerven Kim havde imens jeg skrev på historien udviklet et had til superheltegenren, så jeg måtte finde en anden.

Og lige nu kan jeg faktisk ikke huske hvordan, men jeg løb i hvert fald ind i Lars Kramhøft (nu hedder han Lars Kram). Og han ville gerne være med i mit projekt. Det blev til serien "Almost Heroes... Mostly Shitty"

Forsiden af nummer 1 - awesome!
Det blev til tre numre, hvoraf de to af dem blev udgivet på min svigerfars kopimaskine. Det sidste findes kun som en mappe inde på min reol. Vi blev også ældre sammen og ville noget mere med historien. Så selvfølgelig blev den mere dyster. Nu hed den "Helte?" og var en slags tragisk efterfølger til "Almost Heroes.." Det var et meget sejt projekt og Lars fik virkeligt lov at vise hvad han kunne.
Mere piv-piv og ikke så meget paw-paw

Af grunde som jeg heller ikke helt kan huske stoppede lars og jeg med at arbejde sammen. Han er siden blevet så dygtig at jeg jeg ikke engang tør spørge ham om han vil tegne lidt til min historie.

Så døde projektet lidt igen. Det varførst da jeg mødte en anden tegeneserienørd at jeg fik lyst til skrive lidt igen. Jeg havde roddet lidt med projektet og William Wordless fra det min bog havde sneget sig ind tegneserien og den foregik nu i Danmark. Jeg havde ingen ide overhovedet om hvem der skulle tegne den.

Og nu var historien ikke kun en superheltehistorie. Jeg valgte at tage alle ideer fra alle mine fejlslagne bog/tegneserie ideer og samle dem i en historie og kaldte serien for "Velkommen til København" Og nu skulle det være sjovt igen.
Jeg fremstillede det har billede for at vise hvad jeg mente
Alt imens var min lillebror blevet bedre og bedre til at tegne. Og pludseligt var så god at jeg fik lysten til virkeligt at gå i gang igen. Det har taget nogle år men nu er historien og tegningerne et sted hvor jeg tror det bliver fedt. Der går nok stadig 10 år inden der er noget som helt færdigt.

Det var det her billede der overbeviste mig om det her nok skulle bliver til noget alligevel.
Tak lillebror!